I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger fra sit skib, hvis dette passerede et andet skib, der var på vej retur. Rederens kommunikation til skibet var på den måde underlagt tilfældigheder.

Med introduktion af telegrafen blev det efterhånden muligt at sende telegrammer til og fra skibet, men kun hvis det lå i havn. I starten af forrige århundrede gjorde radiotelegrafien, og senere radiotelefoni og telex, det muligt, at kommunikere, når skibet var i søen.

Satellitterne overtager

Opsendelsen af satellitter har medført en revolution på det maritime område. Det begyndte med, at skibenes meldinger om nødsituationer f.eks. lækage, motorstop, brand ell. lign. nu kunne nå frem til de myndigheder, som kunne yde assistance.

Denne form for kommunikation inødsituationer forudsatte naturligvis, at skibet havde udstyr til satellitkommunikation og det blev efterhånden også gjort obligatorisk for alle skibe, over en hvis størrelse.

Det lå selvfølgelig meget nær, at udstyret også kunne anvendes til andet, end de rent sikkerhedsmæssige. Først blev satellitbaseret datakommunikation mellem skib og land introduceret, og senere også telefoni.

Satellittjenesterne har også gennemgået en rivende teknisk og kommerciel udvikling, der bl.a. har medført at markedet er blevet ret uoverskueligt. Denne artikel er et forsøg på at give et indblik imulighederne.

Hvad er der behov for?

En reder, som ønsker at tage de nye muligheder i brug, bør nøje overveje, hvilke behov han egentlig har og hvilke, som han vil imødekomme. Behovene kunne være

• Integration af skibene i rederiets administrative systemer; indkøb, bemanding og økonomi
• Teknisk overvågning af skibets maskineri og f.eks. køleanlæg
• Crew welfare; internettjenesterbl.a. e-mail
• For passagerskibes vedkommende også
• Kreditkortvalidering og –transaktioner
• Mobiltelefoni
• Internettjenester til passagerer

Det er formentlig indlysende, at der vil være store fordele i at integrere skibet rederiets administrative systemer. Hvis skibets maskineri og andre tekniske anlæg forsynes med sensorer, der automatisk via satellitforbindelsen, kan sende status for de forskellige komponenter, vil rederiet i en fejlsituation have alle relevante informationer til at kunne assistere skibets maskinpersonale med at løse problemet hurtigt og effektivt.

Et område som ”crew welfare” bliver mere og mere nødvendigt, især efterhånden som det er blevet sværere at tiltrække og fastholde kvalificerede besætningsmedlemmer. Besætningens muligheder for – i fritiden – at kunne være på Internettet eller at kunne tale med venner og familie, har vist sig at være et vigtigt element i at kunne tiltrække og fastholde besætningen.

For passerskibene har det vist sig, at muligheden for at kunne foretage online validering af kreditkort, i høj grad reducerer muligheden for kreditkortbedrageri. Når man kan foretage kreditkortvalideringer online, ligesom på land, reduceres rederiets omkostninger til disse transaktioner drastisk i forhold til, at de ellers skulle foregå manuelt eller som batchkørsler.

Mange passagerer ønsker at kunne bruge deres mobiltelefon til søs, også når skibet er udenfor det landbaserede dækningsområde og det er muligt via en GSM sender/modtager. Trafikken fra mobiltelefonerne på skibets routes via satellitforbindelsen til en mobiloperatør på land, hvorfra samtalerne kan routes videre til modtageren. En kendt forretningsmodel går ud på, at operatøren opstiller en GSM enhed på skibet uden udgift for rederen. Når denne investering er afskrevet, deler mobiloperatøren og rederen indtægterne fra trafikken.

De fleste passagerer er vant til, at de hjemme har en bredbåndsforbindelse til e-mails, surfing på Internettet osv. Mange ønsker at have de samme muligheder på længere overfarter f.eks. krydstogter og muligheden er allerede tilstedet hos flere rederier.

Hvilken satellitteknologi skal anvendes?

Det hurtige svar er, at den båndbredde dvs. data-hastighed, der stilles til rådighed, skal svare til de behov, der er. Dagens behov kan normalt imødekommes med en båndbredde på 64 kbps på et fragtskib og op til 1-2 Mbps på et større passagerskib. Det er dog sandsynligt, at udviklingen i behovene til søs vil være den samme som på land, nemlig at behovet for båndbredde vil vokse over en tid.

Dedikeret eller delt kapacitet?

Der findes i princippet 2 muligheder for at få båndbredde: dedikeret eller delt. En dedikeret båndbredde betyder, at båndbredden fra skib til land og omvendt står til fuld rådighed for det pågældende skib, om der er trafik eller ej. Parallellen til dette i land er en fast dataforbindelse fra A til B.

Ved en delt forbindelse forstås normalt, at der fra en satellitoperatør købes adgang til en udgående carrier (båndbredde) med en vis kapacitet og med en maksimal returkapacitet (indgående carrier). Den faktiske båndbredde der kan opnås, afhænger af hvor mange brugere (skibe), der på det pågældende tidspunkt anvender den kapacitet, der tilsammen er til rådighed.

Er der mange brugere, falder den båndbredde som den enkelte har til rådighed. Er der færre brugere, stiger båndbredden op imod det maksimale. Parallellen til dette i land kunne være ADSL, hvor hastigheden vil variere over døgnet, alt efter hvor mange brugere der anvender kapaciteten. Dedikeret kapacitet vil derfor altid være dyrere end delt kapacitet. Afgørelsen af, om der skal vælges det ene eller det andet, afhænger af, hvor vigtigt det er, altid at have en bestemt båndbredde til rådighed.

Udstyr

Maritim satellitkommunikation forudsætter, at skibet er udstyret med en stabiliseret antenne, der kan holde retningen til satellitten, selvom skibet ruller i søen. Undtagelsen fra dette er visse Inmarsat tjenester og Iridium, der dog bedst egner sig til telefoni og begrænset datakommunikation bl.a. emails.

Kommunikationsmuligheder De væsentligste muligheder for især datakommunikation er Inmarsat og very small aperture terminal (VSAT), som ikke er lille i ordets bogstaveligste forstand.

Inmarsat

Inmarsat er et privatejet firma med hovedsæde i London. Den mest anvendte Inmarsat teknologi til maritimt brug er fortsat Inmarsat Fleet. Denne service tilbyder normalt 64 kbps data og telefoni, men kan udvides til 128 kbps data, ved at sammensætte 2 terminaler. Betalingen for brug af tjenesten opkræves pr. minut for både datatransmission og telefoni.

I løbet af efteråret 2007 blev den nye maritime bredbåndstjeneste fra Inmarsat lanceret, FleetBroadband (FBB). Denne tjeneste udbyder datatransmission – på 2 forskellige måneder – og telefoni. Som noget nyt i Inmarsat-regi kan datatransmission og telefoni foregå samtidig.

Datatransmission - IP standard eller IP streaming? IP standard – også kaldet background – er baseret på delt båndbredde dvs. at skibene deler den kapacitet, der er til rådighed i området. Dette vil for FleetBroadband’s vedkommende betyde, at hvis skibet befinder sig på havet og der ikke er andre skibe i området, der samtidig benytter tjenesten, vil der formentlig kunne opnås en båndbredde tæt på det maksimale, og samtidig kunne føres 1telefonsamtale.

Hvis skibet derimod befinder sig i et område, som f.eks. indsejlingen eller udsejlingen af Suezkanalen, hvor der vil være mange andre skibe, vil båndbredden formentlig falde betydeligt. Inmarsat har dog tilkendegivet, at hvis man kommer i en situation, hvor båndbredde falder til under 50 kbps, vil kan dreje kapacitet fra et andet område ind over det belastede område.

Båndbredden på IP standard via delt kanal tilbyder op til 432 kbps, men vilformentlig i praksis ikke overstige ca. 300 kbps, men normalt ligge på ca.200 kbps, afhængig af udstyret. IP streaming tilbyder muligheden for fast båndbredde eller dedikeret båndbredde på 32, 64, 128 eller 256 kbps, afhængig af udstyret. Dette betyder, at der kan etableres en fast forbindelse på op til 256 kbps – igen afhængig af udstyret – til overførsel af tidskritiske datamængder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at etableringen af en ”fast forbindelse” til brug for IP streaming fås ved at ”bestille” den ønskede forbindelse og den naturligvis tildeles, såfremt forholdende tillader det. Den tildeles skibet, hvis der er tilstrækkelig kapacitet til det og hvis det ikke er muligt, er det i stedet muligt at forsøge at etablere en fast forbindelse med en lavere båndbredde.

Mht. trafikpriser afregnes IP streaming minutter, for den tid forbindelsen er etableret, og IP standard afregnes i stedet i Mbytes for overført data. Dertil kan nævnes, at minutpriserne for telefoni er markant lavere end andre Inmarsat tjenester.

VSAT

Denne teknologi er baseret på, at en antenne på skibet altid peger på en satellit og dermed opnår en ”alwayson” forbindelse. Signalet fra skibet via satellitten, nedtages på en jordstation, hvorfra det sendes videre til rederiet.

Man kan herved opnå, at skibet kan blive en del af rederiet WAN eller med andre ord kan opfattes, som en lokation på linie med et filialkontor.

Som ved Inmarsat Fleet og FleetBroadband forudsættes det, at skibet er udstyret med en stabiliseret antenne, der altid peger på satellitten. I modsætning til Inmarsat tjenesterne, skal antenne have en større parabol – mellem 1,2 og 2,4 m. i diameter, uden radome (kuppel).

Der kan i praksis tilbydes båndbredder på mellem 64 kbps og 4-5 mbps. Kapaciteten leveres af en eller flere satellitoperatører, som f.eks. Intelsat, Sirius m.fl.

VSAT kapacitet til maritimt brug leveres på 2 måder:

Kapacitet i et afgrænset område f.eks. Vestlige Østersø, Nordsøen og den vestlige del af Atlanterhavet

Kapacitet, der dækker en 3-del af jordkloden

Hvis et skib kun sejler i et afgrænset område f.eks. det som er nævnt ovenfor, kan man klare sig med en 1,2 m. parabol og prisen på denne tjeneste (Ku-bånd), er betydeligt billigere end den bredere dækning (Cbånd).

Hvis skibet skal kunne operere overalt på kloden, dog med undtagelse af polarområderne, er det nødvendigt at det er udstyret med en 2,4 m. antenne, der med en radome har en diameter på ca. 3,5 m. og vejer lidt mere end 1 ton.

Med VSAT kan rederiet købe en aftalt kapacitet til en fast, aftalt pris. Kapaciteten kan valgfrit anvendes til alle de behov, der afvikles over IP bl.a. Voice over IP. Prisen pr. måned for dette påvirkes ikke af datavolumen dvs. hvor meget der sendes eller af, hvor mange minutter, der bruges på telefoni.

VSAT kan også leveres med delt kapacitet, hvilket naturligvis vil være billigere end dedikeret båndbredde. Filosofien ved delt båndbredde er den, at alle skibe i en flåde ikke anvender kapaciteten på samme tid. Faktisk findes det samme princip på land. Et firma med 200 lokalnumre, har måske kun 30 by-linier. Hvis alle kalder op på samme tid, vil de 170 lokalnumre møde en optaget-tone. Dette sketimidlertid så sjældent, at det ikke betyder noget i praksis.

En VSAT løsning med delt kapacitet vil typisk blive konfigureret med en minimums- og en maksimumsbåndbredde. Det vil være sjældent, at kun minimumskapaciteten er til rådighed, hvis leverandøren ikke overbooker kapaciteten alt for meget